Sofaen er typisk blandt de vigtigste møbler i de fleste hjem. Det er her familien samles om et spil eller en god film fredag aften, hvor man inviterer venner og familie på en kop kaffe og ellers bare hvor man smider sig efter en lang dag på arbejdet. Uanset din brug af sofa, er den sikkert central for din bolig, og det at finde den rette sofa kan gøre utrolig meget for dit hjem.
Men hvad skal man være opmærksom på når man vælger sofa og hvilken sofatype passer til lige dine behov? Hvad der her følger, er en kort guide til tre forskellige sofatyper og hvad man kan forvente af dem, så du er klædt godt på inden du begiver dig ud for at finde ny sofa.
Hjørnesofaer
En hjørnesofa er en klassisk løsning der særligt passer godt til familier og folk med en lidt god, stor stue. Hjørnesofaer er typisk blandt de lidt større sofaer, så man skal have pladsen. Har man det, er der til gengæld tale om en sofa hvor hele familien kan samles i én sofa til en god fredagsfilm. Hjørnesofaer er dog også ofte elegante, og kan sagtens bruges til at invitere venner på en kop kaffe eller rykke over i med et glas vin efter maden.
En af hjørnesofaens store fordele, der dog ofte overses, er dens forskellige placeringsmuligheder. Som navnet antyder, passer den godt til et hjørne, hvilket kan være en super løsning, men er ikke den eneste. For eksempel kan sofaen bruges til at dele stuen op, og markere sofaområdet i en større stue. Man lader bare langsiden der typisk står op ad væggen stå ud i rummet som en elegant rumdeler.
Sofasæt
En anden klassisk sofa-løsning, er et såkaldt sofasæt – ofte bestående af en større og mindre sofa. Et sofasæt er en ofte elegant løsning der, igen, kan bruges på mange måder. Sofasæt kan også bruges i hjørner hvor de altså står op ad hver deres væg i et hjørne. Her er det vigtigt ikke at lade dem stå for tæt – hverken på hinanden eller væggen. Desuden kan det ofte passe godt med at have noget stående i hjørnet mellem dem, for eksempel en gulvlampe eller en større plante.
En anden opstilling er at sætte dem overfor hinanden. Dette er godt for dig der gerne vil invitere gæster over og have plads til kaffe og dessert omkring sofabordet. Et godt sofasæt der klarer de fleste opstillinger er Bardolinos 3 + 2,5 personers sofaer. Med en 3-personers og 2,5-personers sofa er der godt med plads, og de sorte lædersofaer er den perfekte blanding af flyder og elegance.
Modulsofaer
Den sidste sofatype, er sofatypen for dig der gerne selv vil vælge og tilpasse sin sofa til lige præcis dine behov. Modulsofaer er præcis en sådan sofa. Som navnet antyder, består en modulsofa af en række moduler du kan sammensætte så du får den perfekt sofa. Dette giver en masse frihed og er perfekt hvis du har flere krav din sofa gerne skal opfylde.
En åbenlys fordel ved dette er, at du kan skræddersy størrelsen på din sofa så den passer perfekt ind i din stue. Har du brug for ekstra plads er det blot at sætte et ekstra modul på, så har du den plads du skal have. En anden, og lidt undervurderet fordel, er de ekstra muligheder i forhold til brug og form. Ønsker du en hjørnesofa kan du få det, eller du kan måske have lyst til en lige sofa, men med chaiselong i hver ende. I så fald er det bare at sætte to chaiselongmoduler ind. I sidste ende er det med modulsofaer mest fantasien der sætter grænserne.
Denne artikel blev udarbejdet i samarbejde med boligmediet BOVEL – inspiration til bolig og have.