Hvis du skal fejre en begivenhed, eller skal holde en fest eller en event, bliver du også nødt til at tænke på, hvordan du pynter lokalet eller det sted, hvor det skal foregå. Med andre ord skal du overveje, hvordan du får gjort noget særligt ud af omgivelserne så festen eller eventen bliver en god og festlig oplevelse for gæsterne. Her i artiklen kommer vi med inspiration til festdekorationen og ikke mindst kommer vi ind på det sidste nye – ballondekorationer!
Tænk på helheden
Skal du holde en fest med spisning indendørs – altså et klassisk fest set-up – skal du tænke på at få skabt en sammenhæng i rummet. Tag hen og undersøg, hvordan lokalet ser ud – vægfarve, farve på gardiner og stole. Undersøg hvilke farver dug du kan vælge imellem og hvilke lysestager mm., der er på stedet. Er væggene gule og stolenes betræk grønt skal man være varsom med for eksempel at vælge en lyserød dug. Tag hensyn til de farver, der allerede er på det sted du har lejet, lånt eller lignende. Hvis du ikke gør det kan du risikere, at det hele giver et meget rodet indtryk, som vil påvirke gæsternes forhåndsindtryk, når de kommer ind i rummet.
Bordopdækning eller lokaledekoration?
De ting man oftest griber til for at få et bord til at se festligt ud er lys, servietter og blomster. Sammen med en flot borddækning er det også virkelig festligt at se på. Skal du ikke holde en fest med et klassisk set-up af borde til spisning, men for eksempel åbent hus eller lignende, hvor gæsterne står op, har du ikke helt samme mulighed for at signalere fest via bordopdækningen. Er der høje runde borde er det dog stadig væsentligt, hvad du pynter dem med. Og det er også vigtigt at rummet giver et sammenhængende udtryk. Ved denne type af arrangement kan det imidlertid være oplagt at pynte selve rummet fremfor bordene. Man kan hænge guirlander, bånd eller lyskæder under loftet fra væg til væg. Er det et højloftet lokale, kan man på den måde gør det hyggeligere og mere intimt for gæsterne.
Afgrænsning af et større rum
Hvis det er et stort åbent lokale du skal holde et mindre arrangement i, er det især vigtigt at få skabt nogle afgrænsninger, der skaber en mindre rum i rummet. Det kan for eksempel gøres med skillevægge eller ved at få printet bannere, der viser noget om festens omdrejningspunkt. Det kan for eksempel være med billeder af festens hovedperson eller, hvis det for eksempel er en virksomheds jubilæum, med billeder af virksomheden. Man kan imidlertid også benytte de nye ballondekorationer til afgrænsning. Med balloner kan man skabe søjler, der afgrænser rummet. Man kan sågar lave porte, der skaber en indgang ind til et bestemt område.
Ballon dekorationer
Det sidste nye inden for dekoration til fest og glade dage er som sagt ballon dekorationer. Der er utallige muligheder med balloner. De kan bruges i stor skala som materiale til porte og søljer og de kan bruges som udsmykning på festbordet. De kan hænge i loftet og skabe et nyt levende og legende loft i festlokalet, eller de kan svæve fra bordene og gøre lokalet festligt og muntert. Du kan også bruge balloner til at skrive et stort tal, der kan hænge over fødselaren, eller til at skrive tillykke mm. på væggen. Ballonerne fås i mange flotte farver, med mønstre og motiver og i forskellige figurer. Balloner har i mange år været associeret med fest og glæde, så det er oplagt at bruge dem endnu mere dekorativt og kreativt end tidligere. De er velegnede både til bryllup, firmafest, events og fødselsdagsfest – både til børn og voksne. Så det er bare med at undersøge de mange muligheder for at gøre dit arrangement endnu festligere – om det så skal være med balloner eller med de mere traditionelle virkemidler.