Hvad trender inden for boligindretning?

,

Måske er du lidt træt af dine rum? Synes du der trænger til at ske noget? Det er ikke altid let at finde ud af, hvad man skal gøre for at forny hjemmet. Skal man skifte det hele ud eller bare farven på væggen? Her kommer nogle fif til, hvad der rør sig lige nu indenfor boligindretning.

Dybe mættede farver

Der er en klar tendens til at tilføre dybere og mørkere farvetoner til boligen. Har du store rum og højt til loftet er det utrolig flot med mørke mættede farver på væggene. Det giver din bolig en helt anden intimitet end de store hvide vægflader. De mørke farver skal dog have en dyb støvet tone i grå, blågrå, gråbrun, mørkeblå – gerne så man kan se et smukt harmonisk farveforløb, når man ser gennem flere rum.

Farver og boligtrends

Støvede pasteller

Det er dog ikke alle, der er til mørke vægge og måske har du mindre rum, som ikke egner sig til de mørke farver. Er det tilfældet, kan du vælge at male dine vægge i støvede pasteller – beige, lys grågrøn, støvet mintgrøn osv. i stedet. Så får du stadig det mættede dæmpede udtryk, uden at rummene bliver for mørke. De støvede nuancer giver blødhed til rummene og passer godt til både store og små rum.
Frem for at male, er det også en god ide at bruge billeder.

støvede pastelfarver

Døre, vinduer mm

For at understrege vægfarven og skabe en større helhed i rummet, kan man male døre, dørkarme såvel som vinduer i samme farve som væggen. Det får elementerne til at gå i et med hinanden og giver et nyt udtryk i forhold til de traditionelle hvide døre og vinduer. Modsat kan du også bruge farven som en kontrast i rummet f.eks. ved at male en dør i en mørk farve i et ellers pastelfarvet rum. I det hele taget kan du frit lege med, hvordan du maler paneler, vinduesrammer, dørkarme og døre alt efter, hvilken effekt du gerne vil opnå i rummet.

Møbler og interiør

Sammen med de mørke vægge kan man vælge at holde møbler og interiør i mørke nuancer med enkelte strejf af gyldne farver og for eksempel messingstager på bordene og messing lamper. Det giver et eksklusivt udtryk. Mørkt træ så som mahogni, teaktræ og valnød passer godt til de dybe mørke vægfarver og skaber en helt anden intens atmosfære end lyse træsorter. Er du mere til lyse farver kan du kombinere de støvede pasteller med f.eks. lyse egetræsmøbler og i tillæg skabe endnu mere lethed med vaser, lamper mm. i farvet glas. Der er mange smukke røgfarvede glasting nu, som er lette og elegante uden at tilføre et koldt udtryk til rummet.

Kraftige og bløde tekstiler

Velour er næsten uundværlig i din bolig for tiden. Det kan både være som polstrede møbler med velourbetræk, puder i sofaen eller gardiner. Det tunge, kraftige tekstil giver masser af stemning til dine rum. Det passer perfekt nu, hvor vinteren er over os, og vi har brug for varme og hygge. Har du store rum og har behov for noget blødhed i rummene, kan du få syet gardiner, der går fra gulv til loft. Det vil både gavne akustikken og atmosfæren i rummene.

velour puder

Husk dit personlige strejf

Det er godt at lade sig inspirere af tendenserne i tiden og forny sine rum engang imellem, men det indebærer ikke, at man skal skifte alt ud. Vil du skabe et både smukt og hyggeligt hjem er det vigtigt, at du har dine egne personlige møbler og ting – arvestykker, loppefund mm. – som man ikke bare lige kan gå ud og købe. Værn om dem for uden dem, kan dit hjem let blive for upersonligt og dermed uinteressant. Miks dine loppefund med designklassikere, helt nye møbler og arvestykker alt efter, hvad du kan lide. Tilføj dertil nogle af de tendenser, der er oppe i tiden og som passer til dig. Mal væggene og tilføj nye gardiner, det gør en stor forskel for rummenes stemning og udtryk.

Læs også om balloner som fest dekoration