Ting du bør have når du flytter i ny bolig

At flytte i ny bolig åbner for en række nye muligheder. Nu kan du endelig indrette som du altid har drømt om og starte voksenlivet. En flytning kommer som regel med opgradering, både af bolig og af livssituation, derfor er der nogle helt bestemt ting du bør have, når du flytter i ny bolig. Det kan du læse mere om her. 

Få det praktiske på plads først

Når man flytter hjemmefra, mangler man som regel alt, men de fleste flytter ind i et bofællesskab, der man får samlet det hele sammen. Alt af køkkengrej, rengøringsudstyr og værktøj, er noget man gerne deles om. Problemet opstår dermed først når man flytter ind i en bolig for sig selv, eller med en partner, og skal starte voksenlivet. Da er der mange, der må indrømme at de kommer til kort. For der man tidligere har haft fem stegespader og tre støvsugere på deling, har man nu ingen.

Så hvad skal man fokusere på at købe ind til den nye bolig?

Køkken- og husholdningsgrej

Det vigtigste er, at få det praktiske på plads så hurtigt som muligt. Det gælder for alle de grundlæggende ting som du har brug for i den nye bolig, ting som man med lidt humor typisk vil definere som ‘voksenting’. Invester i en god støvsuger, der ikke bare er den billigste du kan finde i Bilka, men en med god sugeevne, der kan holde i mange år fremover. Det er at gøre sig selv en tjeneste. Dernest kan du investere i køkkengrej der rent faktisk passer sammen, med mindre du har æstetiske ambitioner om at have lidt af det hele. En god ide, er at begynde at samle på et bestemt stel fra for eksempel Royal Copenhagen, så man på et eller andet tidspunkt i livet, kan have et komplet sæt. Det er også perfekt til dig, der aldrig ved hvad du skal ønske dig til jul eller fødselsdag, nu ved du hvad du får de næste mange år.

Sørg for at have vigtige dokumenter på papir

At have alle de ting du har brug for med det samme, handler på mange måder om selvstændighed. Det er irriterende at konstant måtte låne ting, som kun kræver en lille investering. Et godt eksempel på sådan en ting, er en printer. Man ved aldrig hvornår man har brug for en printer, og i den digitale tidsalder vi lever i, er det ikke så tit, men når man endelig har brug for en, er det en virkelig rar ting at have. For at finde den bedste printer til din nye bolig, kan du finde en test af printere. Det er også meget praktisk at have alt af papirer og kontrakter i forbindelse med din lejebolig eller dit boligkøb på papir, så det ikke lige pludseligt går tabt i et harddisk crash på din computer. Der er også andre ting som det er rart at have på papir, fremfor digitalt. Hvis I har børn, er der også masser af sjove leger og hobbyprojekter, som man kan finde online, der en printer kommer godt med.

I forlængelse af dette, er det også en god ide at sikre en god internetforbindelse i boligen. Bestil hurtigt internet og sørg fo at I kan få optimal placering af routeren centralt i boligen, allerede inden I flytter, så i er sikre på at det fungerer med det samme.

Kom godt på plads i drømmeboligen

Hvis det har lykkedes jer at score en af de mange fantastiske lejeboliger i Danmark, er der sikkert mange møbler og ting der står højt på ønskelisten. Det er en god ide at lave en indretningsplan og lave mood boards på Pinterest, så man har en overordnet ide om hvordan det hele skal se ud til sidst. Inden man kommer dertil, er det utroligt vigtigt at have de praktiske ting, der gør boligen funktionel, på plads.

Den besværlige indflytningsfase bliver langt nemmere når det praktiske er på plads, derfor er det en god ide at få oversigt over husholdningsartikler, køkkenudstyr og andre praktiske elementer allerede inden I flytter, så sikrer du en god start.