Sådan flytter du en bærende væg
Ønsker du at fjerne en bærende væg, kan det blive et større arbejde. Det kan dog også være et arbejde, der er meget berigende, fordi det gør, at din bolig kommer til at passe meget bedre til dine behov. Det kan være, at du gerne vil have et køkken alrum. Det kan også være, at dine børn er flyttet hjemmefra, og at du nu gerne vil have nogle større og mere åbne rum. Vi har lavet en guide, så du nemt kan få et overblik over, hvordan du kan fjerne en væggen der er bærende.
1. Det første skridt, når du gerne vil fjerne en bærende væg, er selvfølgelig at finde ud af, om den virkelig er bærende. Det kan du ofte gøre ved at rådføre dig med et ingeniørfirma. Der er mange ingeniørfirmaer, der gerne vil give gratis rådgivning i forhold til, om væggen er bærende, hvis de kan se det ud fra tegningerne.
2. Hvis ingeniørfirmaet finder ud af, at det er en bærende væg, skal der udarbejdes en plan for, hvordan væggen kan fjernes, uden at huset braser sammen. Funktionen af en bærende væg er jo at holde resten af huset oppe. De fleste ingeniørfirmaer kan komme med beregninger for, hvordan væggen skal fjernes i løbet af fem dage.
3. Der skal indhentes byggetilladelse til at fjerne en bærende væg. Den skal du søge om hos kommunen.
4. Når væggen skal fjernes, er det vigtigt, at du får gjort det af et professionelt firma. De skal blandt afstive væggen, så der ikke er noget, der skrider eller braser sammen. Det er altså ikke noget, som du selv kan kaste dig ud i at gøre. Der handler det om at få fat i de rigtige håndværkere.
5. Når væggen er afstivet, kan den fjernes. Alt efter hvad ingeniørerne har fundet frem til, vil være det bedste, vil der også blive lavet en løsning til at afstive huset fremadrettet.
Vigtige ting at huske, når du vil fjerne en bærende væg
Når væggen er bærende, er der flere ting, som det er en god ide, at du er opmærksom på. På den måde kan der være både tid og penge at spare for dig, hvis du gerne vil fjerne en væg.
1. Først og fremmest er det vigtigt, at du er opmærksom på, at vægge kan være lavet af mange forskellige typer af materialer. Du kan derfor for eksempel ikke bare gå ud fra, at en trævæg ikke er en bærende væg. Det kan den sagtens være alligevel.
2. Derudover er det vigtigt, at du er særligt opmærksom, hvis dine vægge er lavet af bindingsværk. Hvis du i en etageejendom med bindingsværk, er det ikke sikkert, at du overhovedet har mulighed for at fjerne en bærende væg. Bor du på første eller anden sal, vil det være næsten umuligt at kunne fjerne væggen, så man er sikker på, at etagerne ovenover ikke skrider. Bor du på de øverste i etager, kan det dog være muligt at få fjernet væggene.