Langsomt internet efter Windwos 10 opgradering
Langsomt internet efter Windows 10 opgradering – Hvad nu?
Oplever du et uendeligt langsomt internet efter du har opgraderet til Windows 10?
Desværre er du ikke alene, rigtig mange oplever problemer med en internetforbindelse, der opfører sig so var den kun på 5 mbit, trods du måske har 50.
Det er der ofte ret simple årsager til, som du nemt kan løse ved at læse med her.
Slå Windows delingen fra
Windows 10 er sat ret smart op, så det deles til opgraderinger af andre fra din PC.
Det slår du nemt fra ved at gøre følgende:
Klik start – vælg indstillinger – vælg opdatering og sikkerhed – vælg Windows – vælg Avanceret – vælg nu ”Vælg hvordan opdateringer leveres”: SLÅ FRA.
Opdater dit netværkskort
Netværkskortet kan også være din flaskehals og her bør du tjekke om nyeste driver er installeret.
Gør følgende:
Klik på start og indstillinger – Vælg Enheder – scroll til bunden og vælg nu Enhedshåndtering.
Find dit netværkskort i oversigten – højreklik på det og vælg – opdater driver.
Opdater AntiVirus
Et Antivirusprogram som f.eks. Avast har lavet en opdatering til Win10. Tjek om du kører med nyeste version af programmet.
Har du andre typer antivirus, så tjek dem for programopdateringer.
Andre muligheder
Generelt bør du tjekke samtlige muligheder for driver opdateringer på din PC.
Det gælder også din PC Firmware, skærmkort osv.
Vi håber du får en bedre oplevelse.