GPS sporing

GPS sporing hvordanHvis du har flere køretøjer ude i marken, som du skal koordinere, kan det være en rigtig god ide at få installeret en GPS i bilerne. Med en GPS kan du nemlig spore køretøjernes nøjagtige position, så du præcist ved, hvor de befinder sig hele tiden. Det er en stor hjælp, når der for eksempel er behov for at sende en bil videre til en kunde og, du straks kan se, hvilken af dine medarbejdere, der er nærmest. Det sparer din tid og det sparer køretid og brændstof.

Hvor mange biler skal du have?

Når man udstyrer sine køretøjer med en GPS-sporingsenhed og dermed får et samlet overblik over deres færden kaldes det flådestyring. Det lyder måske voldsomt, når der ligefrem er tale om en flåde og, du tænker måske, at det ikke er relevant for dig, fordi du kun har fire biler i omløb. Men du behøver ikke have mange biler for at få en besparelse og reducering af tidsforbrug. Har du mere end to biler, er det relevant at tale om flådestyring. Har du mange biler, kan du få et indblik i de kørselsmønstre, der opstår og dermed måske optimere noget af færdslen eller omlægge distributionen af varer mm. Flådestyring har mange fordele og kan lette dit administrative arbejde.

Få et visuelt overblik med GPS sporing

Der er mange funktioner knyttet til flådestyring og GPS-sporing af køretøjer, som du kan få glæde af i dit daglige arbejde. Helt overordnet giver flådestyringen dig et visuelt overblik, der viser, hvor dine firmabiler er. Det fortæller dig, hvilken af dine medarbejdere, der befinder sig nærmest en opgave og, om de når frem til deres kunder til den aftalte tid. Du kan også se, hvornår de forlader en adresse og du kan derfor anvende informationerne om deres ankomst og senere afgang, når du skal fakturere arbejdstimer.

Fordelene ved GPS-tracking og flådestyring

De helt oplagte fordele ved at installere en GPS-sporingsenhed i dine køretøjer og dermed kunne gøre brug af et flådestyringsprogram er følgende:

  • Se bilernes eksakte placering på et landkort lige nu og her.
  • Du kan planlægge dine medarbejderes ruter, søge på adresser og beregne kørselsdistancer hurtigt og let.
  • Virksomheden når flere kunder på en dag.
  • Du kan minimere de udgifter, der er i forbindelse med forbruget af brændstof.
  • Få et detaljeret overblik over de omkostninger, der knytter sig til din bilflåde.
  • Få rapporter, der dokumenterer kørselsmønstre, udgifter og adresser.
  • Når dine biler overvåges, er det en form for tyverialarm. Du kan få sms-besked, hvis de flytter sig udenfor arbejdstiden.
  • Du kan få en påmindelse, når det er tid til service og vedligeholdelse af dine køretøjer.

Regler for overvågning med GPS

Som virksomhedsejer eller ledelse er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad der er af regler i forbindelse med at overvåge firmabiler. Man må ikke i udgangspunktet overvåge medarbejdere og kontrollere deres adfærd og færden. Derfor skal der være en saglig begrundelse for at installere en GPS i en firmabil. Der er flere etiske grunde, der skal overvejes for mange medarbejdere vil føle sig overvåget, når de ved, at der sidder en GPS i bilen som kan informere ledelsen om deres nøjagtige gøren og laden.

Informer dine medarbejdere grundigt

Som ejer eller ledelse af en virksomhed ønsker man jo ikke, at ens dygtige medarbejdere bliver utilfredse. Og det vil nogle nok gøre, når de får at vide, at den bil de kører i kan overvåges via GPS og, at deres færden dermed kan overvåges. Derfor er det meget vigtigt, at medarbejderne får at vide hvorfor bilerne skal udstyres med GPS. De skal forstå, at det ikke er dem personligt, der skal overvåges og, at det ikke har noget at gøre med en manglende tillid til deres arbejdsindsats. Giv dem et indblik i de fordele det har for virksomhedens drift og dermed deres egen fremtid.