Fyring under sygdom – hvad må arbejdsgiver egentlig?
At blive fyret under sygdom er for mange noget af det mest belastende, man kan opleve i arbejdslivet. Man er i forvejen sårbar, måske stressramt eller fysisk syg, og pludselig står man også uden arbejde. Mange sidder tilbage med det samme spørgsmål: Må arbejdsgiver overhovedet fyre mig, når jeg er syg?
Det korte svar er ja, men med væsentlige begrænsninger. Fyring under sygdom er lovlig i Danmark, men den er underlagt skærpede krav, og mange opsigelser i denne situation viser sig ved nærmere gennemgang at være usaglige eller i strid med reglerne.
Denne artikel forklarer dine rettigheder og de vigtigste regler set fra din side som opsagt medarbejder.
Sygdom beskytter ikke automatisk mod opsigelse
Udgangspunktet i dansk ret er, at sygdom i sig selv ikke forhindrer en arbejdsgiver i at opsige en medarbejder. Det betyder, at du godt kan blive opsagt, selvom du er sygemeldt.
Det betyder dog ikke, at arbejdsgiveren frit kan fyre dig, blot fordi du er syg. Det afgørende er altid, hvad den reelle årsag til opsigelsen er.
Den reelle årsag er afgørende
Hvis sygdommen helt eller delvist er den bærende årsag til opsigelsen, kan fyringen være usaglig. Det gælder især, hvis sygdommen er midlertidig, eller hvis der er udsigt til, at du kan vende tilbage til arbejdet inden for en rimelig periode.
Opsigelser under sygdom bliver derfor ofte vurderet strengere end almindelige opsigelser.
Hvornår kan en fyring under sygdom være usaglig?
En opsigelse kan være usaglig, hvis den sker kort tid efter en sygemelding, og der ikke er andre saglige forhold, der kan forklare opsigelsen. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren ikke har forsøgt at finde løsninger, for eksempel tilpasning af arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid eller midlertidige ændringer.
Hvis du før din sygemelding har passet dit arbejde tilfredsstillende, og der ikke har været kritik, advarsler eller problemer, vil det ofte tale imod, at en opsigelse under sygdom er saglig.
Arbejdsgiverens dokumentationspligt
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at opsigelsen skyldes forhold, som ikke har direkte sammenhæng med din sygdom. Generelle formuleringer som “driftsmæssige hensyn” eller “samarbejdsvanskeligheder” bliver ofte mødt med skepsis, hvis de ikke kan underbygges konkret.
Jo tættere opsigelsen ligger på sygemeldingen, jo større krav stilles der til arbejdsgiverens forklaring.
Retten til en skriftlig begrundelse
Har du været ansat i mindst ét år, har du ret til at kræve en skriftlig begrundelse for opsigelsen. Denne ret er særligt vigtig ved fyring under sygdom.
Den skriftlige begrundelse kan afsløre, om arbejdsgiveren reelt har taget hensyn til din situation, eller om sygdommen spiller en skjult rolle. En mangelfuld, kort eller upræcis begrundelse kan styrke din sag betydeligt.
120-dages reglen – en særlig undtagelse
I nogle ansættelsesforhold er den såkaldte 120-dages regel aftalt. Reglen giver arbejdsgiveren mulighed for at opsige en medarbejder med kortere varsel, hvis medarbejderen har været syg i 120 dage inden for 12 måneder.
Reglen gælder kun, hvis den er aftalt skriftligt og korrekt formuleret i ansættelseskontrakten. Den gælder ikke automatisk.
Selv når reglen er aftalt, stilles der strenge krav. Opsigelsen skal ske umiddelbart efter, at de 120 sygedage er nået, og medarbejderen skal fortsat være syg på opsigelsestidspunktet. Hvis arbejdsgiveren venter for længe, bortfalder retten til at bruge reglen.
Sygdommens årsag kan have betydning
Selv ved anvendelse af 120-dages reglen kan opsigelsen være problematisk. Hvis sygdommen helt eller delvist skyldes arbejdsmæssige forhold, for eksempel stress, arbejdspres eller manglende hensyntagen, kan det tale imod, at opsigelsen er saglig.
Arbejdsgiverens omsorgspligt og håndtering af arbejdsmiljøet kan derfor spille en vigtig rolle.
Løn og rettigheder i opsigelsesperioden
Bliver du opsagt under sygdom, har du som udgangspunkt ret til løn i hele opsigelsesperioden, også selvom du fortsat er sygemeldt. Det gælder både ved almindelig opsigelse og ved fritstilling.
Lønnen omfatter normalt også pension og faste tillæg.
Hvis du bliver fritstillet under sygdom, kan der gælde særlige regler om modregning, rådighed og eventuelt andet arbejde. Disse forhold bør vurderes konkret.
Godtgørelse ved usaglig fyring
Hvis opsigelsen vurderes som usaglig, kan du have krav på en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra en samlet vurdering, hvor blandt andet anciennitet, sygdommens karakter, opsigelsens timing og arbejdsgiverens adfærd indgår.
For mange handler sagen ikke kun om økonomi, men også om at få anerkendt, at man ikke blev behandlet korrekt i en sårbar situation.
Hvad bør du gøre, hvis du bliver fyret under sygdom?
Noget af det vigtigste er ikke at handle forhastet. Mange føler sig presset til at acceptere opsigelsen eller skrive under på fratrædelsesaftaler for hurtigt.
Du bør samle og gemme al relevant dokumentation. Det gælder ansættelseskontrakt, opsigelsesbrev, lægeerklæringer, mails og beskeder samt dine egne noter om forløbet op til opsigelsen.
En tidlig juridisk vurdering kan give klarhed over, om opsigelsen er korrekt, eller om der er grundlag for krav. Mange sager er stærkere, end den opsagte selv forventer.


