Realkreditlån til boligkøb – Hvad skal du vælge?

Valg af realkreditlånArtiklen er skrevet i samarbejde med laan247dk, og er tænkt om en guide til et bedre beslutningens grundlag.

Lad os bare starte med at slå fast, at rådgive på det her felt er stort set ligeså usikkert som at spå om vejret. Så i stedet for at give dig det endegyldigt svar på, hvad der er bedst at vælge, så gennemgår vi de forskellige muligheder, som findes på markedet. Herefter burde du selv være i bedre stand til at tag en beslutning.

Variable eller fast rente?

Når jeg selv køber hus, så er der ingen tvivl. Jeg vælger altid den faste rente, og det gør jeg på det grundlag, at jeg ikke er risikovillig. Det er jo sådan med rentetilpasningslånene, at de udgifter og dermed afdragene til lånet stiger, hvis renten stiger.

Det er altså et spørgsmål om, hvor stor en risiko man er villig til at løbe.

Vælger man et fastforretning lån, så låser man sig til den rente over en længere periode. Vil man senere konvertere sit lån til en lavere rente, eller en anden låne type, så er indfrielsesomkostningerne på det eksisterende lån højere, fordi der er længe til, at de obligationer gælden er stiftet ved udløber.

Hvis man vælger rentetilpasning lån, så er løbetiden defineret i rammer af forskellig længde. Hvis man har høj risikovillighed og vælger et F1 lån, så skal lånet omlægges 1 gang om året, til gengæld sker indfrielsen til tæt på kurs 100 når lånets løbetid er overstået. Det betyder altså, at man 1 gang om året har mulighed for at konvertere sit lån, uden at lide store kurstab på det eksisterende lån.

I skrivende stund, er der en negativ rente på F1 og F3 lånene. Det betyder, at det er ekstrem billigt at have netop disse låne typer. Dog er får mange ikke penge af realkreditinstitutterne selvom man umiddelbart skulle tro det. For nogle år siden indført realkreditterne nemlig en meget omtalt bidragssats, og den betyder, at man aldrig ender med at få penge.

Med eller uden afdrag

Når man skal stifte et realkreditlån, så har man mulighed for at vælge om man vil have afdragsfrihed. Når man stifter lånet, og tilvælger afdragsfrihed, så er der kursen er smule dårligere end samme lån uden afdragsfrihed. Det gør sig også gældende selvom du ikke aktivere afdragsfriheden med det samme, faktisk også selvom du aldrig aktivere den.

Der kan være mange grund til at man ikke ønsker at afdrage på lånet, typisk fordi man i en periode gerne vil have luft i økonomien til et eller andet.

Udover den øget omkostning ved stiftelsen af lånet, så skal man også have rentes rente for øje. Konsekvenserne, og de ekstra udgifter man pådrager sig selv, ved ikke afdrage på lånet kan ses på det sidste år i amortiseringsplanen. Her vil der ved det sidste år fremgå en restudgift på de ekstra udgifter der er beregnet til at være på lånet.

Selvom der er tale om afdragsfrihed, så betaler man stadigvæk renterne på lånet, og har altså derfor stadigvæk en udgift i forbindelse med dette. Hver også opmærksom på, at nogle realkreditinstitutter stiller krav om en ny kreditvurdering, hvis du ønsker at aktivere afdragsfrihed. Og det derfor ikke er sikkert det kan bruges i en periode hvor du måske har mistet dit arbejde.

Kombination med boliglån

Når man skal købe fastejendom, så kan det være man er nødt til både at stifte et realkreditlån og et boliglån. I den situation kan det faktisk være en god ide at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet, og så afvikle besparelsen på boliglånet. Det gør nemlig, at man får afviklet lånet med den største rente hurtigere og derfor spare penge på den lange bane.

Bidragssats

Er noget som realkreditinstitutterne har indført, som følge af et stigende kapitalkrav til dem. Kapitalkravet er stillet af regeringen som følge af finanskrisen i 00’erne. Forskellige realkreditinstitutter har forskellige satser, og der kan derfor være mange penge at spare, ved at tænke sig godt om inden man låner.

Det giver altså god mening at henvende sig til flere udbydere af realkreditlån, inden man tager den endelige beslutning.

No votes yet.
Please wait...