Der er stadig mange lønmodtagere, der betragter A-kassen og fagforeningen som en enhed. Men det behøver det ikke at være. Man kan frit vælge, om man vil være medlem af begge dele eller kun af den ene del. Det er også muligt for eksempel at være medlem i en fagforening et andet sted end der, hvor man er medlem af A-kassen. Mindre specialiserede fagforeninger kan ikke altid tilbyde en A-kasse. I tillæg skal man vælge, om man vil melde sig ind i en traditionel fagforening/A-kasse eller i en af de ”gule”. Her kommer vi ind på forskellen på de to typer.
Hvad er en A-kasse?
Hvis man er medlem af en A-kasse, kan man få udbetalt dagpenge i det tilfælde, at man bliver arbejdsløs. Det giver en økonomisk tryghed i hverdagen at vide, at man kan få et beløb udbetalt hver måned, som godt nok sjældent svarer til ens månedsløn, men som gør, at man kan holde skindet på næsen, til et nyt job er fundet.
Hvad er en fagforening?
En fagforening er en organisation, der kan hjælpe en som ansat, hvis man kommer ud for, at ens arbejdsplads ikke overholder reglerne i forhold til ansættelsesforholdet. Det vil typisk være i sager om løn og generelle arbejdsvilkår, om arbejdsskadesager eller revalidering med mere. Der er nogle fagforeninger, der tilbyder personlig rådgivning, karriereplanlægning, kurser mm. Der kan også være fordele ved et medlemskab via bonusordninger og rabatter på for eksempel forsikringer, benzin, indkøb osv. Det er meget forskelligt, hvad de forskellige fagforeninger kan tilbyde.
Valg af fagforening
Når man skal vælge en fagforening, er der en del overvejelser at gøre sig. Nogle fagforeninger har en ret smal og specialiseret målgruppe, hvor andre henvender sig meget bredt. I en fagforening, der har en bred målgruppe, kan man ikke forvente at finde en ekspertise lige på ens eget felt. Så har man brug for en fagforening med specifikt branchekendskab i forhold til ens job, skal man gå efter dem, der kan tilbyde dette. Er det ikke så vigtigt, er det for eksempel muligt at vælge en af de fem ”gule” fagforeninger, der er lønmodtagerorganisationer, der er uafhængige rent politisk og henvender sig bredt. Så skal man bare være klar over, at man ikke fremmer lønmodtagernes sag i længde.
Den Danske Model
Den Danske Model dækker over, at der hvert tredje år foregår forhandlinger om løn, videreuddannelse, orlov, arbejdsmiljø og andre væsentlige vilkår mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. På lønmodtagernes side forhandler de traditionelle fagforeninger og på arbejdsgivernes side forhandler arbejdsgiverorganisationer – så som Dansk Industri og Dansk Erhverv. Er man medlem af de traditionelle fagforeninger indbetaler man også til en strejkefond, så der kan tyes til strejke, hvis forhandlingerne ikke skrider tilfredsstillende frem set fra lønmodtagersiden. Det betyder at de traditionelle fagforeninger står stærkt i forhandlingerne med arbejdsgiverne.
De ”gule” fagforeninger
Betegnelsen de ”gule” fagforeninger dækker over KRIFA, Det Faglige Hus, ASE, Frie Funktionærer og Business Danmark. De er ikke med i hovedorganisationerne LO, AC og FTF og står udenfor overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne og er således ikke en del af den Danske Model. Er man medlem af en ”gul” fagforening, indbetaler man ikke til en strejkefond. Uden at deltage i overenskomstforhandlingerne og uden at betale til en strejkefond har denne type fagforeninger ikke noget at skulle have sagt overfor arbejdsgiverne. Derfor er det et alvorligt problem, hvis mange danskere vælger en af de ”gule” fagforeninger fremfor en af de traditionelle. Så taber lønmodtagerne i høj grad terræn i forhold til arbejdsgiversidens interesser. Desuden har det vist sig, at de ”gule” fagforeninger ligger højt, når det gælder klager fra deres medlemmer. Hvilket jo også er værd at tage med i ens betragtninger, når der skal vælges fagforening og A-kasse.
