Flytteguide for studerende i København

Flytteguide studerende københavnMange unge har en drøm om at flytte til København for at studere, men hvordan griber man det an? Byen er stor, der er mange uddannelser at vælge imellem, og der er mange om buddet, når man skal finde en bolig og priserne tilmed tårnhøje. Du kan her blive klogere på, hvordan du griber dét at flytte hjemmefra til København an.

Studie

Første skridt er selvfølgelig at finde den rette uddannelse. Du kan læse en masse om uddannelserne på nettet, men hver uddannelsesinstitution holder typisk også et åbent-hus arrangement, hvor man kan besøge dem og se og hører om de forskellige uddannelser. Tag til disse arrangementer, hør om de uddannelser, der interesserer dig og mærk om stemningen og miljøet passer til dig.

Byområder

Det er også en god idé at sætte tid af til at besøge de forskellige Københavnske bydele og undersøge hvordan transportmulighederne er fra de forskellige dele til dit kommende studie.

Alle du taler med, som bor i København, vil have en holdning til, hvor der er bedst at bo, og hvor man bestemt ikke skal bo. Men det er vigtigt, at du danner dig dit eget indtryk og går til det med et positivt sind og ikke afskriver et område på forhånd. Faktum er, at det er uhyre svært at finde en bolig i København. Vil du lykkes med det, er du nødt til at søge bredt og være villig til at acceptere en lidt længere rejsetid på cykel eller med offentlig transport til og fra studiet. Du skal altså ikke besøge de forskellige bydele med det formål at finde frem til din favorit bydel for kun at søge bolig der, men mere for at blive klogere på, hvad der er plusser og minusser ved de forskellige.

Når du skal undersøge transportmulighederne fra de forskellige bydele til din kommende uddannelse, skal du være opmærksom på, at flere af de Københavnske uddannelsesinstitutioner har lokaler, der ligger placeret forskellige steder i København. Du skal derfor lige sikre dig, at du fået noteret dig den rigtige adresse på, hvor din kommende uddannelse ligger.

Valg af Boligtype

Mange unge drømmer om at bo alene i en lejlighed, der ligger centralt, men det er de færreste, der får opfyldt den drøm, da priserne i centrum er skyhøje. Derfor bør du fra start overveje mulighederne for at bosætte sig sammen med andre.

Der findes mange måder at bo sammen med andre på. Du kan prøve at finde en bolig, der egner sig til delelejlighed og flytte ind i den sammen med én, du på forhånd kender – f.eks. på Boligninja. Du kan prøve at finde en bolig, der egner sig til delelejlighed og selv søge efter en bofælle til ét af værelserne. Du kan også bare selv søge efter et værelse i en lejlighed, hvor der i forvejen bor én eller flere. Det sidste er typisk mere overskueligt for dem, der flytter hjemmefra og til København for første gang.

Som kommende studerende bør du også skrive sig op til studieboliger, kollegieboliger og kollegieværelser i København. Det er en god idé at gøre det allerede i maj, dét år hvor du skal starte. De fleste gør det nemlig først i juni eller juli, og du kommer således “foran dem i køen”. I en studiebolig eller kollegiebolig får man som studerende suverænt mest for pengene og derudover nem adgang til at dyrke det sociale og lære nye mennesker at kende på tværs af uddannelser. En kollegielejlighed er typisk en 1-værelses lejlighed, hvor du kan bo alene. Et kollegieværelser er et værelse, du har for sig selv, men hvor du så deler køkken og i nogle tilfælde også badeværelse med andre. Om man har sit eget badeværelse, varierer fra kollegie til kollegie.

 

Tip:
Sådan får du et lån som studerende

Boligsøgning = jobsøgning

Når det kommer til selve boligsøgningen, så handler det om at være skarp. Regn som udgangspunkt med, at du konkurrerer med mange andre. Det handler om at være hurtig til at kontaktede udlejeren, når boligen annonceres og om at være skarp på at sælge dig selv. Det er ikke nok at skrive “Jeg er interesseret”. Betragt boligsøgningen som en jobsøgning.

Læs også vores mere praktisk orienterede flytteguide her