Fiber bredbånd hvordan?

Fiber bredbånd hvordan?Fra 8 år siden påbegyndte TDC nedgravning af fiberledere, med meget høj kapacitet, der skulle revolutionere internethastighederne i hele Danmark.
Efter kun et par år, blev det dog besluttet, at udrulning i hele Danmark ville være så omkostningstungt, at TDC ikke ville kunne få en god forretning ud af investeringen.

Her så en del større energiselskaber mulighed for, at investere deres overskud i teknologi, som du kunne tilbyde de i forvejen opkoblede el og fjernvarmekunder.
Derfor begyndte flere energiselskaber forskellige steder i Danmark at grave fiber ned og tilbyde knald hurtigt internet til lave priser.

I dag er der gravet rigtig mange kilometer fiberkabler ned og mange har derfor muligheden for at blive tilsluttet det hurtige internet.

Forskellen på almindeligt internet og fibernet er teknologien bag, der giver samme upload hastighed som downloadhastighed og det er en særlig stor fordel, hvis der befinder sig internetslugende teenageres i husstanden.

Med den laveste hastighed på 50 / 50 mbit, er det derfor muligt at flere spiller computerspil online på samme tid -og der kan stadigvæk surfes, tjekkes mails osv uden der opleves problemer.

Kan jeg få fiber?

Desværre er det ikke hele Danmark som er dækket med mulighed for tilslutning til fiber.
På Waoo.dk kan du indtaste din boligs adresse og se om der er mulighed for tilslutning.
Waoo er et selskab der tager sig af administrationen af 90% af alt fibernet i Danmark.

På Nordsjælland er det TDC, der stadigvæk har det netværk de valgte ikke at udrulle til hele Danmark.

 

Installation og opkobling til fiber

Er din bolig ikke tilsluttet fibernettet, skal der lægges et stykke fiberkabel ned fra din bolig og ud til vejskel, hvor de sammenkobles.
I Sønderjylland tilbyder Stofa at udføre denne opgave kvit og frit, men i resten af Danmark koster det et gebyr at blive tilsluttet.
Det er meget forskelligt om det (som kampagne) tilbydes til lav pris eller høj pris.

I de fleste tilfælde tilydes du en ”Grav-selv” løsning, hvor du henter det antal meter rør fiberkablet skal trækkes i – graver det 45 cm ned fra din boligs mur og ud til skel.

Læs eventuelt mere om gravning på fiber-net.dk

Det er ret simpelt og efterfølgende kommer en elektriker forbi og skyder fiberkabel i røret for afslutningsvis, at bore hul i ydermuren og installere en boks på indersiden af muren.

Du får en guide, der forklarer dig nøjagtigt hvordan du skal gøre, men husk gerne, at grav ind til det sted hvor den trådløse router vil være bedst at placerer i din bolig.
Det trådløse signal skal helst dække hele boligen med internet og har du et meget langt hus, vil det ikke være fantastisk smart, at installere routeren i den ene ende – midten er bedre.

Der er desværre ikke mulighed for at vise et fiber dækningskort, hvilket er meget dårlig service fra selskaberne.
Den slags forventer kunderne i 2022 og bl.a. derfor er salget af fiber opkoblinger ikke fantastisk, det blev dog langt bedre da Waoo kom til, der samlede en stor del elselskaber under samme hat.
Det er dog stadigvæk en jungle at få et overblik.

fiber bredbånd dækning i DanmarkDu kan derimod få lov til at indtaste din adresse og få et svar på, om din husstand kan blive opkoblet.
Desværre virker den service heller ikke synderligt godt hos f.eks. Waoo.

Generelt er langt de fleste dog klar over, om der stikker et orange fiberrør op af græsset ved boligens skel, eller man kender naboer der har fibernet.

Når du er i tvivl, er det letteste, at lave en bestilling og afvente resultatet – du har altid 14 dages fortrydelsesret, så kan du ikke kobles op, vil det naturligvis ikke koste dig noget.

Waoo dækker 77% af Danmark, ovenfor er et kort der viser hvilke selskaber, der teoretisk kan dække i de viste områder.
TDC dækker i hovedstandsområdet og op til Nordsjælland, hvor flere udbydere er koblet på deres net, da det er offentligt.